Guide til den bedste robotplæneklipper

Alt du skal vide om robotplæneklippere samlet et sted

Udvalget er stort og mulighederne er mange, når man er på udkig efter en robotplæneklipper, i stedet for den gamle traditionelle plæneklipper. Men det kan være svært at finde den bedste og hvad skal man kigge efter?

Der findes utallige test af robotplæneklippere på nettet, men mere end 20 års erfaring med robotplæneklippere, har givet os et unikt kendskab til robotplæneklippere, som gør det muligt at anbefale vores kunder den rigtige og bedste robotplæneklipper hver gang. Vi synes at den bedste robotplæneklipper, er den du bliver glad for. Derfor svarer vi gerne på spørgsmål, inden du køber en robotplæneklipper – ring gerne til os. Vi har samlet alt om robotplæneklippere på denne side.

3 ting du skal overveje

Vi bliver ofte spurgt, hvad der er vigtigt at overveje, når man skal købe en god robotplæneklipper.

Havens areal

Det er vigtige at klarlægge, hvor mange kvadratmeter haven er, det sikre dig mest optimale græsslåning.

Havens kompleksitet

Er der mange bede, smalle passager, for- og baghave mv.? Desto mere kompleks, desto større robotplæneklipper.

Havens stigning eller fald

Det er vigtigt, at vide, hvor meget ens have falder og stiger. Det er muligt at få 4-hjulstrukne robotplæneklippere.

Få hjælp til at finde den bedste robotplæneklipper til 2019 sæsonen

Vi vil i denne artikel forsøge, at besvare nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå når man skal købe en robotplæneklipper og guide dig til den bedste robotplæneklipper. Har du yderligere spørgsmål eller er du interesseret i et godt tilbud, ring 40528424 eller 46408065.

Se Ove fra butikken fortælle om robotplæneklippere i vores lille video. Ove fortæller om, hvad du skal være opmærksom på inden du køber en robotplæneklipper. Du er velkommen til at ringe til Ove på telefon 40528424, hvis du har yderligere spørgsmål.

Hvor skal robotplæneklipperen bruges?

Ofte får man enten købt en robotplæneklipper, som er for lille eller for stor til den have robotplæneklipperen skal køre rundt i. Det er derfor vigtigt at man vælger en robotplæneklipper, som passer til havens areal og kompleksitet. I specifikationerne til hver robotplæneklipper fremgår det anbefalede haveareal. Drøft evt. havens areal og kompleksitet med din forhandler.

Man kan få robotplæneklippere, der kan klippe fra 1 m2 til 6.000 m2 græs – så mulighederne er mange, det er bare et spørgsmål om at finde den rette. Udover havens areal har havens indretning også betydning for valg af robotplæneklipper. Mange smalle passager i mellem forskellige rum i haven eller en for- og baghave er forhold, der vil gøre det nødvendigt at vælge en mere avanceret model.

Det kan også have betydning om robotplæneklipperen skal kunne klare stigninger, udover hvad der er normalt for en villa have. Robotplæneklippere kan klare stigninger op til 45 % (24 graders stigning/fald). Det er meget og nok til de fleste danske villahaver.

Robotplæneklipper - Husqvarna - Automower - Klippe græs
Robotplæneklipper under hjelmen

Hvordan slår robotplæneklipperen græsset?

Robotplæneklipperen slår græsset ved hjælp af et avanceret kniv-system. Robotplæneklipperen vil altid sørge for, at alt græsset blive slået og at der aldrig er noget langt græs. Robotplæneklipperen kører dog ikke i fine lige linjer, men i et vilkårligt mønster, som altid sikre dig en pæn og ny klippet græsplæne. Du undgår samtidig kørespor og opnår derfor en tæppelignende græsplæne.

Vi synes faktisk at resultatet bliver bedre end med en traditionel plæneklipper, fordi at græsset aldrig når at blive så langt at det samler sig i små bunker på græsplænen. Samtidig betyder dette at, alt afklippet græs omdannes til næring for græsplænen, da man ikke fjerner det afklippede græs ved denne klippemetode. Herudover mindskes forekomsten af mosdannelser i græsplænen også ved brug af en robotplæneklipper.

Alle robotplæneklippere sørger automatisk for at køre uden om bede (hvis de er adskilt af en ledning) samt stopper automatisk når den ex. vis køre ind i et bord, trampolin o.lign. De lidt dyre modeller tager automatisk farten af, hvis de mærker at de kommer i nærheden af et menneske.

Klippehøjden kan justeres, alt efter hvor højt eller lavt man ønsker robotplæneklipperen skal slå græsset. På de større modeller kan justeringen af klippehøjden ske elektronisk.

Når robotplæneklipperen er ved at løbe tør for strøm finder den selv hjem til ladestationen ved hjælp af guidekablet (afgrænsningskablet).

Modellerne er mange – Find den bedste robotplæneklipper

Vi anbefaler altid en robotplæneklipper fra Husqvarna. Husqvarnas robotplæneklipper serie hedder Automower® – og har været produceret i mere end 20 år. Det har gjort at Husqvarna er førende på markedet for robotplæneklippere – uanset om du leder efter robotplæneklipper til haven eller parken.

Den bedste robotplæneklipper er den du er glad for – vi vejleder derfor gerne i forbindelse med et køb og finder i samarbejde med dig den robotplæneklipper, der passer bedst til din have.

Er det svært at sætte en robotplæneklipper op?

Er man vant til at håndtere maskiner, er det ikke vanskeligt at sætte en robotplæneklipper op.

Robotplæneklipperen virker kun i et lukket system – omkredset af en ledning, som enten graves ned i græsplænen (så den er usynlig) eller lægges oven på græsplænen. Med tiden vil ledningen, som placeres oven på græsplanen, ”grave” sig ned i græsplænen og blive usynlig.

Hos Hvalsø Maskinforretning hjælper vi gerne med opsætning og installation af din robotplæneklipper, du kan læse mere om opsætning af robotplæneklippere her.

Der findes ikke gode løsninger uden kabel (guidekabel eller afgrænsningskabel) i jorden – men det kommer nok en dag.

Er der forskel på prisen?

Man kan få robotplæneklippere fra ca. 5.000 kr. til +35.000 kr. Vi anbefaler at man i stedet for at kigge på prisen, vælger den maskine som passer til haven. De billigste robotplæneklippere er også ofte af dårligere kvalitet ligesom vi oplever problemer med både batterier og knivene i robotplæneklipperne i den billigere priskategori.

Du kan i dag få en god robotplæneklipper fra ca. 11.000 kr. – her får du den seneste teknologi samt den kvalitet, der sikre dig en flot græsplæne i mange år fremover. En robotplæneklipper til ca. 11.000 kr. passer til den simple villa have.

Udover kvaliteten er der også forskel i den teknik som robotplæneklipperne anvender – den mest moderne robotplæneklipper finder selv ud af i hvilke områder den ikke kommer så tit, og vil derefter forsøge at tilpasse sin vilkårlige rute til dette område. Oftest sker det ved at robotplæneklipperen efter endt opladning starter i området med højt græs.

Det er muligt at indstille robotplæneklipperens højde, så du får præcis den længde på græsplænen du ønsker.

Hvor lang tid kan en robotplæneklipper køre?

Robotplæneklipperne fra Husqvarna kan på en opladning køre i ca. 45-120 minutter afhængig af længden på græsset, arealet mv. Robotplæneklipperen vil herefter selv returnere til ladestationen ved hjælp af afgrænsningskablet.

Områdekapaciteten på robotplæneklippere fra Husqvarna varierer fra 31 m2 til 230 m2 i timen.

Hvor meget larmer en robotplæneklipper?

De fleste robotplæneklippere støjer så lidt, at det er muligt at nyde haven eller lave andet have arbejde imens den klipper græsset.

Man kan forvente et støjniveau på ca. 60 dB. Hvilket svarer til en normal samtale. Til sammenligning larmer en almindelig plæneklipper ca. 90 dB.

Folk der har en robotplæneklipper siger, at de ikke bemærker at robotplæneklipperen køre og slår græs.

En robotplæneklipper kan også slå græsset om natten. Kort sagt en robotplæneklipper larmer meget mindre end en almindelig plæneklipper.

Kan jeg få lov til at se en robotplæneklipper i aktion?

Ved henvendelse på Vestergade 1 i Hvalsø eller telefon 40528424, er der mulighed for demonstration af kørende robotplæneklipper. Det er desværre ikke muligt at låne en robotplæneklipper med hjem på prøve.

Service af robotplæneklippere

Robotplæneklippere skal ligesom alle andre maskiner til service. Vi anbefaler at du får opdateret og serviceret din robotplæneklipper, hvert år – således at den er installeret med den seneste nye software samt får serviceret de mekaniske dele.

I forbindelse med et autoriseret serviceeftersyn af din robotplæneklipper vil der bl.a. blive udført test af om alle sensorer, printkort, løftesensorer, batteri mv. virker som de skal.

phone_app

Robotplæneklippere og vinteropbevaring

Vi anbefaler, at man tager sin robotplæneklipper ind om vinteren og opbevarer den et tørt og frostfrit sted. Herudover anbefaler vi, at inden man tager sin robotplæneklipper ind til vinteren, sørger for at robotplæneklipperen er fuldt opladet. Ligesom man ca. 1 gang om måneden (om vinteren) lader robotplæneklipperen op. På den måde sikre man sig at batteriet i robotplæneklipperen ikke går i stykker.

Kan jeg få en App til min robotplæneklipper?

Ja, det er muligt at få en App, så du kan styre din robotplæneklipper. Du kan til bl.a. de fleste Husqvarna modeller få en App til både Iphone og Android.

Kan en robotplæneklipper tåle regnvejr?

Svaret er kort – Ja, en robotplæneklipper kan godt tåle regnvejr og den klipper faktisk godt i regnvejr.

Hvad sker der hvis min robotplæneklipper væltes eller løftes?

Når din Automower® Robotplæneklipper løftes eller vælter stopper knivene automatisk med at køre. De større modeller meddeler automatisk via App’en, hvis den løftes, væltes eller lignende. På den måde kan du altid holde øje med din robotplæneklipper.

Der er derfor heller ikke nogen problemer med at robotplæneklipperen kører ind i legehuse, kæledyr mv., da knivene med det samme stopper med at køre.

En robotplæneklipper bekæmper muldvarpeskud

Støjen fra en robotplæneklipper er med til at bekæmpe muldvarpeskud, således at du får en endnu flottere græsplæne.

Et tip til om foråret – giv græsplænen gødning

Vi anbefaler vores kunder, at give græsplænen en god omgang gødning om foråret. Så får de en flot grøn græsplæne hele sæsonen og robotplæneklipperen skal nok klare græsset, selvom det har fået gødning.

Kan min robotplæneklipper blive stjålet?

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at en robotplæneklipper kan blive stjålet ligesom en plæneklipper eller en motorsav. I Husqvarna’s robotplæneklipper-serie er det dog muligt at installere et avanceret GPS-system til overvågning af din robotplæneklipper. Det skal bemærkes at det er ekstraudstyr og prisen er ca. 4.000 kr. inkl. moms.

Alle robotplæneklipperne stopper dog med at virke, når den kommer uden for den kreds som den er tilsluttet. Ydermere tilbyder Husqvarna en App til din smartphone så du altid kan holde øje med robotplæneklipperen.

Pindsvin og robotplæneklippere

Pindsvin er oftest aktive om natten og de fleste robotplæneklippere kører om natten for, at kunne slå hele græsset i forhold den kapacitet robotplæneklipperen har. Hos Hvalsø Maskinforretning anbefaler vi derfor altid, at man overvejer om man bør købe en robotplæneklipper med lidt større kapacitet end behovet er, da det muliggør at vi kan indstille robotplæneklipperen så den ikke klipper om natten. Ydermere medfører købet af en lidt større robotplæneklipper også den fordel, at der sker et mindre slid over tid, fordi at robotplæneklipperen har færre timer i aktion. Altså kan 3-4.000 kr. på en lidt større robotplæneklipper, være givet godt ud over en 10-årig periode.

Kan jeg købe den hos jer?

Hvalsø Maskinforretning er autoriseret Husqvarna forhandler og Midtsjællands førende forhandler af Husqvarna robotplæneklippere. Vi har mange års erfaring og giver altid den bedste service.

Se vores udvalg af Husqvarna Automower® robotplæneklippere her.

Kontakt vores robotekspert Ove – du er også velkommen til at ringe i weekenderne (lørdag og søndag). Robotekspert Ove har udtalt sig til magasinet Penge og Privatøkonomi.

Vores kunder siger

Tak for den gode service jeg modtog i forbindelse med købet af en Husqvarna Automover til min far i starten af 2017. Som 83 årig har man brug for hjælp til det hårde arbejde med plænen og Ove foreslog en robot klipper. Med grundig vejledning satte vi den op selv, da arbejdsstedet er i Sønderborg, Ove var stand by på telefonen hele weekenden. Robert (som den hedder nu) har kørt uden nogen problemer fra opsætning til vi tog den ind i efteråret. Mine forældre glæder sig hver dag til at se på en nyslået plæne, og se Robert kører ud præcis kl 12:00. Tak for hjælpen til jer fra Hvalsø Maskinforretning.
Christian
Halløj Ove. Så får du lige en status fra en glad robot ejer. Den klarer det super fint også nordsiden med det smalle areal og de to højbede. Plænen er allerede ved at få det der tæppelignende udseende.
Søren H